Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere til Anklagemyndigheden

Københavns Vestegns Politi

Albertslund, Storkøbenhavn

Indrykket
09-10-2018
Kontakt
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
2620
Albertslund
Danmark
Tlf
43861448
Praktisk information
Oprettet
09-10-2018
Udløber
19-10-2018
Kviknummer
LJA-66431052
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Albertslund, Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi søger nogle studentermedhjælpere til
anklagemyndigheden.

Har du lyst til at prøve kræfter med juraen i praksis og assistere vores dygtige jurister i anklagemyndigheden, og samtidig få et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde?

Vi søger studentermedhjælpere til to forskellige afdelinger i anklagemyndigheden.

Som studentermedhjælper i Advokaturen for Almene sager vil du hovedsageligt bistå med lettere juridisk sagsbehandling, herunder udarbejde udkast til anklageskrifter og andre afgørelser, primært på færdselsområdet, samt diverse praktiske opgaver som led i den daglige drift.

Som studentermedhjælper hos Advokaturen for Kvalitet og Udvikling vil dit arbejde primært bestå i lettere sagsbehandling vedrørende erstatningssager og sager om aktindsigt og informationssøgning. Du vil derudover kunne blive inddraget i advokaturens øvrige opgaver i forbindelse med den daglige drift af anklagemyndigheden.

Om dig
- Du har et højt fagligt niveau og gode formuleringsevner
- Du har godt humør og et åbent sind
- Du har både vilje og evne til at samarbejde med alle personalegrupper i politikredsen
- Du kan arbejde selvstændigt.

Jurastuderende, der har bestået 2. årsprøve, foretrækkes.

I Københavns Vestegns Politi lægger vi vægt på til gengæld at kunne tilbyde en god arbejdsplads med mulighed for varierede og spændende arbejdsopgaver og et godt fagligt og kollegialt miljø.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Ansættelsen vil være fra den 1. december 2018 og den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi sammen også når det gælder behov for f.eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi med adresse på Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt.


Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte senioranklager Cecilie Swartz Bak på 51794160 eller advokaturchef Rikke Skov Bonde på 93500054. Du kan finde mere information om politiet generelt på http://www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Dokumentation for hidtidige eksamensresultater skal vedlægges.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 44.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Kontakt
Københavns Vestegns Politi
Birkelundsvej 2
2620
Albertslund
Danmark
Tlf
43861448
Praktisk information
Oprettet
09-10-2018
Udløber
19-10-2018
Kviknummer
LJA-66431052
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan