Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælpere til Små og mellemstore selskaber - Skattestyrelsen i Fredensborg

Skatteforvaltningen, Fredensborg

Fredensborg, Nordsjælland

Indrykket
08-10-2020
Kontakt
Skatteforvaltningen, Fredensborg
Kratbjerg 236
3480
Fredensborg
Praktisk information
Oprettet
08-10-2020
Udløber
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81247934
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

Er du i gang med en professionsbachelor i Skat eller anden relevant uddannelse og har erfaring med administrativt arbejde? så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Afdelingen Små og mellemstore selskaber har ansvaret for kontrol af alle Danmarks små og mellemstore selskaber og deres hovedaktionærer, alle fonde og foreninger samt offentlige virksomheder og institutioner.

Dine opgaver og muligheder
Din primære opgave bliver en række administrative opgaver i forbindelse med opløsning af selskaber, herunder iværksætterselskaber. Arbejdstiden er er ca. 15 timer om ugen og den tilrettelægges, så det passer bedst muligt med dit studie.

Du vil få dygtige kolleger at sparre med. Du bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.

Din profil
Vi forstiller os, at du er i gang med et relevant studie som f.eks. professionsbachelor i Skat og at du har erfaring med administrative opgaver. Har du erfaring med sagsbehandling er det en fordel.

Som person er du grundig og omhyggelig og arbejder struktureret. Da jobbet indeholder både telefonisk og skriftlig kundekontakt, er det vigtigt at du er omgængelig, serviceminded, samarbejdsvillig, og god til at kommunikere i både skrift og tale. Du er godt kørerende med administrative opgaver.

Din nye arbejdsplads
Vi er med god grund fagligt stolte. Vi løser vores opgaver med høj kvalitet og er dermed en vigtig del i løsningen af skatteforvaltningens primære opgaver, som er finansieringen af det danske velfærdssamfund. Vi værdsætter sparring og tæt samarbejde, og vi søger indflydelse på de opgaver, som vi kan tilføre viden og kompetence til.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbeviser eller udskrift af karakterer på igangværende uddannelse bedes sendt via linket Søg stillingen senest 22. oktober 2020. Spørgsmål til stillingen besvares gerne af funktionsleder Rikke Blegebrønd på telefon 20 75 83 53. Rikke Blegebrønd træffes ikke i uge 42.

Vi holder samtaler i uge 44 enten på MS Teams eller ved personligt fremmøde, hvilket afhænger af Coronasituationen. Tiltrædelse snarest muligt og senest 16. november 2020. Vi gør opmærksom på, at jobbet automatisk ophører, når du er færdiguddannet.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg.

Om Skattestyrelsen
Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.



Ansøg nu
Kontakt
Skatteforvaltningen, Fredensborg
Kratbjerg 236
3480
Fredensborg
Praktisk information
Oprettet
08-10-2020
Udløber
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81247934
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed