Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studerende til Sektion International og Kandidatoptag i SCIENCE Uddannelse

KU SCIENCE FAK. SEK.

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
17-11-2020
Kontakt
KU SCIENCE FAK. SEK.
Frb. Campus, Bülowsvej 172
1870
Frederiksberg C
Tlf
28754280
Praktisk information
Oprettet
17-11-2020
Udløber
01-12-2020
Kviknummer
LJA-81393706
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration

I Sektion International og Kandidatoptag søger vi en studerende til at hjælpe med varetagelse af opgaver i relation til optag af kandidatstuderende på SCIENCE. Ansættelsesstart er 1. januar 2021.

Om stillingen

Du bliver en del af et fagligt bredt og internationalt engageret hold af kollegaer, der gerne hjælper hinanden på tværs af opgaver og teams.

Eksempler på konkrete arbejdsopgaver kan være:

  • Administrativ bistand til håndtering af ansøgninger
  • Mindre researchopgaver i forbindelse med opdatering af websider
  • Besvarelse af mails
  • Journaliseringsopgaver
Derudover vil du efter behov blive bedt om at løse andre forefaldende administrative opgaver i Sektion International og Kandidatoptag eller andre sektioner i SCIENCE Uddannelse. Du vil blive oplært i KUs online ansøgningsportal samt andre studieadministrative it-systemer.

Om Sektion International og Kandidatoptag

I Sektion International og Kandidatoptag er vi 11 fuldtidsmedarbejdere og to studerende, der blandt andet varetager administrationen af kandidatoptaget på SCIENCE, den ud- og indgående studentermobilitet og dobbeltgradsprogrammer. Vi står desuden for modtagelsen af alle nye internationale studerende og fakultetets buddy-program.

Organisatorisk er vi placeret som én af fem sektioner i SCIENCE Uddannelse, hvor der er ca. 80 medarbejdere i alt. Vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med SCIENCEs ledelse, de faglige miljøer og vores kolleger i SCIENCE Uddannelse og den øvrige administration. Vi har til huse i smukke historiske bygninger på Bülowsvej centralt på Frederiksberg.

Om dig:

Du er fleksibel, engageret og serviceminded. Du formulerer dig klart i tale og på skrift på både dansk og engelsk og er god til tal. Det er vigtigt i forhold til denne stilling, at du går meget systematisk til dine opgaver.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrativ opgavevaretagelse. Vi lægger vægt på, at du har flair for at arbejde i it-systemer og konkret erfaring med at arbejde i Office pakken, inklusive Excel.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på gennemsnitlig 12 timer ugentligt, fordelt hen over året. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig, og du skal være forberedt på at den kan variere over året i forhold til spidsbelastningsperioder. Du planlægger dine arbejdstider for hver blok/semester sammen med de faste medarbejdere, så der er balance mellem dine arbejdsopgaver og dit studium.

Du vil blive ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katja Sander Johannsen, kjo@science.ku.dk, 3533 3290.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2020. Stillingen forventes besat pr. 1. januar 2020 eller snarest derefter.

Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget). Du skal vedhæfte studieblad.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor studerende, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.



Ansøg nu
Job i virksomheden
Kontakt
KU SCIENCE FAK. SEK.
Frb. Campus, Bülowsvej 172
1870
Frederiksberg C
Tlf
28754280
Praktisk information
Oprettet
17-11-2020
Udløber
01-12-2020
Kviknummer
LJA-81393706
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Beliggenhed