Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sundheds- eller socialfagligt personale til Udviklingscentret De 2 Gårde

Udviklingscentret De 2 Gårde

Vejle, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
16-07-2017
Kontakt
Udviklingscentret De 2 Gårde
Fuglekærvej 115A
7080
Vejle
Praktisk information
Oprettet
16-07-2017
Udløber
18-08-2017
Kviknummer
LJA-47740960
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Om jobbet  
Udviklingscentret De 2 Gårde er et botilbud for voksne udviklingshæmmede med forskellige komplekse problemstillinger.  Aktuelt er der 4 ledige stillinger i afdelingerne, Rønnevang 1, Rønnevang 3 samt på Hørgyden. Stillingerne er på 30-37 timer om ugen. angiv gerne i ansøgningen, hvilken ansættelsesnorm der vil passe dig bedst . Skiftende arbejdstider dag og aften og arbejde hver anden weekend.    
 
Der søges målrettet efter socialpædagoger eller social- og sundhedsassistenter.
Tiltrædelse pr. 1. september 2017 eller snarest derefter.   

 
Vi søger
Til Rønnevang 1:

  • 1 socialpædagog eller social- og sundhedsassistent, i et barselsvikariat
  • 1  socialpædagog eller social- og sundhedsassistent, i tidsbegrænset ansættelse i perioden 1.9.2017-31.1.2018.      
Til Rønnevang 3:  
  • 1 socialpædagog eller social- og sundhedsassistent, i tidsbegrænset ansættelse i perioden 1.9.2017-31.3.2018      
Til Hørgyden:
  • 1 socialpædagog eller social- og sundhedsassistent.      
Du får som ansat på Udviklingscentret De 2 Gårde mulighed for at arbejde i et pædagogisk specialområde med borgere med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der også har psykiske og/eller sociale problemstillinger.  
 
Målgrupperne er:  
  • Borgere med udviklingshæmning
  • Borgere med psykiatriske overbygninger
  • Borgere med domstype 2,3,4 og 5
  • Borgere med generelle udviklingsforstyrrelser
  • Borgere med sociale problemstillinger
  • Borgere med varierende misbrugsproblematikker
  • Vi arbejder ofte med komplekse problemstillinger, der er en kombination af ovenstående.   
Arbejdet omkring borgerne tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte. Vi arbejder relations orienteret og har fokus på at skabe de bedst mulige rammer for borgeren.  
 
Særlige oplysninger om Rønnevang 1 
På afdelingen Rønnevang 1, bor der fast 16 voksne, samt der er en aflastningsplads. Borgergruppen på Rønnevang 1 er bredt sammensat, både funktionsmæssigt samt aldersmæssigt, pt er aldersgruppen spredt fra 21 år – 77 år. Sammensætningen i borgergruppen på afdelingen, kræver en differentieret opgaveløsning, både på det pædagogiske samt sundhedsfaglige område.  
To af de nuværende beboere har brug for fuld kompenserende omsorg og støtte, hvilket betyder at borgerne har brug for hjælp til alt.  
Vi kan på Rønnevang 1 tilbyde et udfordrende job med god plads til medbestemmelse og udvikling i et spændende pædagogisk miljø og der vil i stor grad være mulighed for at præge og udvikle på opgaveløsningen.  
Kerneopgaven på Rønnevang 1 er defineret som " Vi sætter borgeren i centrum".  
 
Særlige oplysninger om Rønnevang 3  
I afdelingen Rønnevang 3, bor der 11 beboere i alderen fra 22 – 68 år.  
Målgruppen i Rønnevang 3, er voksne med psykiatriske og/eller sociale udfordringer.  
Den pædagogiske tilgang i Rønnevang 3 og det vi bygger beboernes hverdag op omkring, er en neuropædagogisk, systemisk og narrativ tilgang.  
Vi kan i Rønnevang 3 tilbyde et udfordrende job med god plads til medbestemmelse og udvikling i et spændende pædagogisk miljø og der vil være gode muligheder for at præge og udvikle på opgaveløsningen i teamsamarbejdet.  
Kerneopgaven på Rønnevang 3 er defineret som "Vi udvikler det gode liv, ud fra den enkeltes forudsætninger"  
 
Særlige oplysninger om Hørgyden 
På Hørgyden bor der 12 borgere med en aldersspredning fra 28 til 72 år. Ud over deres udviklingshæmning, har borgerne desuden emotionelle, sociale og psykiske problemstillinger.  
Hørgyden består af 3 huse med 4 borgere i hver.  
Vi arbejder relations orienteret og anerkendende og har fokus på at skabe de bedst mulige rammer for borgernes liv og samtidig give dem størst mulig indflydelse på eget liv.  
Som ansat på Hørgyden bliver du tilknyttet et team, og der er i dette team stor mulighed for medindflydelse, hvor borgeren samtidig er i centrum.  
    
Vi forventer af dig
  • At du er faglig velfunderet, er i stand til at formulere dit faglige ståsted og kan udøve den i din praksis.
  • At du er skriftlig stærk og kan dokumentere den sundheds- eller pædagogfaglige indsats.
  • At du arbejder målrettet med indsatsområder omkring borgerne.
  • At du kan gøre brug af computere og tablets i dit arbejde.
  • At du er psykisk robust og kender dine egne grænser.
  • At du har en anerkendende og rummelig tilgang til andre mennesker.
  • At du har lyst til at være del af en kultur i udvikling og ser dette som en mulighed for at sætte dit aftryk på afdelingen
  • At du kan arbejde selvstændigt samt tage ansvar for egne og fælles beslutninger.
  • At du er fleksibel og udviklingsorienteret
  • At du afspejler Udviklingscenteret De 2 Gårdes samt Vejle Kommunes værdier.   
Vi tilbyder dig:  
  • At blive en del af en spændende og udviklingsorienteret organisation.
  • Et arbejde, hvor de pædagogiske- og sundhedsfaglige kompetencer kommer i spil.
  • Et udfordrende og spændende arbejdsmiljø.
  • Et afvekslende job med gode udviklingsmuligheder.
  • Engagerede kolleger, der tilskriver faglighed stor betydning.
  • Faglig og kollegial supervision       
Ansættelsesvilkår:  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.  
  
Om os
De 2 Gårde er et botilbud geografisk placeret på 4 matrikler i Brejning og omegn. Der er i alt 110 pladser efter Servicelovens §108, almenboliglovens §105 og Servicelovens §104 Aktivitets- og samværstilbud. Der er i alt ansat 230 medarbejdere.  
 
Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås hos afdelingslederne:  
- Kristina Hundahl på e-mail: krshu@vejle.dk tlf.: 2034 3552  
- Karin Nordentoft, kaoft@vejle.dk tlf. 31505104  
- Annette Portz, andyb@vejle.dk tlf. 29744293  
og du kan læse mere om os på http://www.de2gaarde.vejle.dk  
 
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 20. august 2017. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34 og 35.  
 
Straffeattest  
Vi indhenter udvidet straffeattest.  
 
Send din ansøgning  
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.  
 
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.  
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.  
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=8d9b2d7a)

Ansøg nu
Lignende job

Viborg Kommune - Familiecenter Dagbehandling

Aurehøj Gymnasium
Kontakt
Udviklingscentret De 2 Gårde
Fuglekærvej 115A
7080
Vejle
Praktisk information
Oprettet
16-07-2017
Udløber
18-08-2017
Kviknummer
LJA-47740960
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan