Gem annonce

Teamleder til PPR Silkeborg

PPR

Silkeborg, Midtjylland

Indrykket
11-01-2018
Kontakt
PPR
Søvej 1
8600
Silkeborg
Praktisk information
Oprettet
11-01-2018
Udløber
28-01-2018
Kviknummer
LJA-54494102
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning

Silkeborg Kommunale Skolevæsen søger snarest muligt en teamleder til PPR Silkeborg.  
Teamlederen bliver leder for Psykologfaggruppen og på sigt for AKT-gruppen. Der er tale om en ansættelse på 34 timer pr. uge. 
 
PPR i Silkeborg Kommune udgør ca. 44 medarbejdere bestående af psykologer, tale/høre-konsulenter, læse/stave-konsulenter, AKT-konsulenter samt specialkonsulenter. Medarbejderne er opdelt i tre tværfaglige teams, og du vil sammen med den ledende tale/hørekonsulent fungere som teamleder for de tre teams. 
 
PPR arbejder ud fra Silkeborg Kommunes mindset for inklusion, og det indebærer, at PPR`s konsultative og udviklingsstøttende rolle vægtes højt. PPR er således udset til at have en vigtig rolle som medspiller i understøttelsen af inkluderende trivsels- og læringsmiljøer for alle børn i vore dagtilbud og skoler. Dette arbejde rækker ud over det udredende sagsarbejde og indebærer et stort fokus på PPR`s medspil i forhold til tidlig indsats, samt indsatser der medvirker til kompetenceudvikling hos ledere, pædagoger og lærere. I den forbindelse har vi brug for en leder, der kan balancere en inddragende tilgang til udviklingsprocesser samtidig med at der sættes tydelige rammer og retning.
 
Vi søger en psykolog med faglige kvalifikationer i arbejdet med børn og unge i alderen 0-18 år, PPR erfaring og erfaring med udviklings – og implementeringsarbejde i organisationer.  
 
Vi tilbyder: 

  • et job med mange udviklingsmuligheder  
  • et godt arbejdsmiljø 
  • mulighed for at påvirke egen arbejdssituation 
  • selvstændigt arbejde med selvstændige beslutninger 
  • mange dygtige samarbejdspartnere 
Som Teamleder ved PPR lægges der vægt på, at du: 
  • kan arbejde med afsæt i kommunens Mindset se hjemmesiden  
  • er fleksibel, udviklingsorienteret, lyttende og handlingsorienteret 
  • er fokuseret på at udvikle det tværfaglige samarbejde – internt og eksternt 
  • har humor 
  • har erfaring med procesdesign, mødeledelse og facilitering af nye løsninger 
  • er dygtig til involverende samarbejdsprocesser såvel internt som eksternt 
  • kan arbejde og trives i et arbejdsfelt med mange bolde i luften 
  • har ledelses- og organisatorisk erfaring og forståelse for ledelse i en politisk styret organisation 
  • hviler i dig selv og kan håndtere kritiske situationer med ro og evnen til at skabe overblik  
  • arbejder systematisk og er vedholdende i f.t. resultater 
Ansøgere skal have gennemført uddannelse som cand.pæd.psych. eller cand.psych. og have opnået autorisation. 
 
Læs mere på Silkeborg kommunes hjemmeside om at "Bliv leder hos os".
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 
 
Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende psykolog Poul Skaarup på tlf. 28 
25 16 30, ledende tale/høre konsulent Helle Wrang Klinge på tlf. 51 18 54 15.  
 
Ansøgningsfrist søndag 28. januar 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 5. februar.  
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
 
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 144462. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. 
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=c8ac7e68)

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
PPR
Søvej 1
8600
Silkeborg
Praktisk information
Oprettet
11-01-2018
Udløber
28-01-2018
Kviknummer
LJA-54494102
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Socialrådgivning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce