Vi udvider og søger derfor nye kollegaer.
Tidens Psykologer er en større privat psykolog praksis, med 11 psykologer samt en studenterklinik i samarbejde med SDU.
Vores opgaver spænder vidt, men der er især tale om traditionelle terapeutiske individuelle behandlingsforløb primært fra privatpersoner som retter henvendelse til os med ønske om hjælp i forbindelse med selvudvikling, kriser, stress, angst og depression. Vi har også mange familier med børn og unge, der ønsker vores hjælp. Derfor er det især psykologer med interesse og kompetence indenfor netop dette felt vi søger.
Kollegialt bruger vi hinanden rigtig meget til sparring og vi tager på kurser sammen for hele tiden at dygtiggøre os.
Vi har en forventning om, at du har klinisk erfaring og er engageret i dit felt. Vi lægger vægt på, at du er indstillet på at tilegne dig ny viden, samt at du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret og er fagligt ambitiøs.
Det er væsentligt, at du er en holdspiller og som person er åben og imødekommende og har et smilende og udadvendt væsen. Åbenhed og engagement er kodeord i det kollegiale samvær på klinikken. Du skal være autoriseret af psykolognævnet og psykologer uden autorisation kommer ikke i betragtning.
Du kan læse mere om klinikken på vores hjemmeside www.tidenspsykologer.dk og er altid velkommen til at kontakte os hvis der er noget du vil spørge os om eller ønsker uddybet på tlf. 22102222 eller på e-mail info@tidenspsykologer.dk
Ansøgningsfrist fredag d. 11. december
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgning sendes på mail til Trine Aaskov på info@tidenspsykologer.dk