Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VIA på Vejen søger studerende til undervisning - alle byer og campusser

Kommunikation & Internationalisering

Aarhus, Østjylland

Indrykket
15-05-2018
Kontakt
Kommunikation & Internationalisering
Hedeager 2
8200
Aarhus N
Tlf
+4587551421
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
27-05-2018
Kviknummer
LJA-60997644
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Forskning og undervisning

Vil du inspirere og undervise i dit eget fagområde?

VIA på Vejen er et koncept, hvor studerende fra VIA overtager undervisningen på et gymnasium (stx, hhx, htx, hf, ib, eux) for en dag. Formålet er at gøre eleverne klogere på mulighederne for en professionsbacheloruddannelse, og klæde dem bedre på til at træffe det rigtige uddannelsesvalg. Lige nu søger vi nye studenterundervisere til VIA på Vejen, og her har du mulighed for at være med. 

Hvordan foregår det?
VIA på Vejen arrangerer undervisningsdage med gymnasier i hele Region Midtjylland. Eleverne vælger selv, hvilke oplæg de vil høre på dagen, og herefter vil det være din opgave at give dem et indblik i fagligheden og livet som studerende på din uddannelse. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, så det er ikke et krav, at du har prøvet at undervise før.


Hvad kræver det?
Studerende fra alle uddannelser og campusser på VIA kan være med. At være underviser ved VIA på Vejen kræver desuden følgende:

  • At du deltager i et kursus, hvor du bliver klædt på til at undervise i gymnasiet. Det næste formidlingskursus forventes at ligge tirsdag den 14. august 2018 fra 12:00-15:30 i Aarhus (det er ikke en forudsætning for ansættelsen, at du kan deltage i lige præcis dette kursus).
  • At du udarbejder et undervisningsemne som er relevant for din uddannelse.
  • At du udarbejder en præsentation om livet som studerende på din uddannelse.

Hvad får du ud af det?
Både det indledende formidlingskursus og din undervisning på gymnasierne er lønnet. Desuden får du muligheden for at klæde gymnasieelever bedre på til at træffe deres studievalg, blive bedre til at formidle i dit fag, og blive en del af et fællesskab på tværs af hele VIA. Jobbet som studenterunderviser er meget fleksibelt, så det er til at forene med livet som studerende. Der er ikke et krav om, at du skal deltage på alle gymnasier, der undervises på.

Hvordan kommer du med på holdet?
Vi søger studerende fra alle VIAs uddannelser, men det vil dog blive set som en fordel, hvis du kommer fra en ingeniøruddannelse, en designuddannelse, The Animation Workshop eller Fysioterapeutuddannelsen. I udvælgelsen vil vi lægge vægt på, at dit emne er fagligt relevant for din uddannelse, at du har lyst til og kan formidle din faglighed på en fængende måde, samt at du fremstår som en ansvarlig ambassadør for VIA University College.

For at blive en del af VIA på Vejen skal vi bruge følgende fra dig:

  • En motiveret ansøgning
  • Dine foreløbige tanker om et muligt undervisningsforløb af 80 minutters varighed
  • Dit CV
  • Et overblik over dit studieforløb: Hvilket campus er du tilknyttet? Hvor langt er du med studiet? Hvornår skal du i praktik næste gang? Hvornår forventer du at afslutte din uddannelse?
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til VIA på Vejen, er du velkommen til at kontakte brobygningskoordinator, Jeppe Bergh Torp, på torp@via.dk eller 87 55 14 66.

Timetallet vil ikke overstige 8 timer om ugen i gennemsnit. Lønniveauet vil følge det fastsatte niveau for studentermedhjælpere ansat efter gammel løn i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Sidste frist for ansøgning er søndag den 27. maj. Vi forventer at holde samtaler i ugerne 22-24 på dit eller et nærliggende campus. Ansættelsen vil ske på det campus, hvor du er studerende.

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. 

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering her http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk

Ansøg nu
Kontakt
Kommunikation & Internationalisering
Hedeager 2
8200
Aarhus N
Tlf
+4587551421
Praktisk information
Oprettet
15-05-2018
Udløber
27-05-2018
Kviknummer
LJA-60997644
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Forskning og undervisning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan