Gem annonce

Vicekontorchef til tilsynet med pensionskasser

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-07-2020
Kontakt
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-07-2020
Udløber
13-08-2020
Kviknummer
LJA-80637405
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Ledelse

Kunne du tænke dig en spændende stilling i midten af det danske pensionssystem? Så har du nu chancen i et spændende job i Finanstilsynet.

 

Vi skal bruge en stærk profil med solidt kendskab til pensionssektoren til at indgå i vores spændende hverdag, hvor vi fører tilsyn med pensionskasser ved en kombination af inspektioner på stedet, løbende overvågning og følsomhedsanalyser. Vi søger derfor en faglig kompetent og engageret kollega, gerne med aktuar- eller risikostyringsmæssige kompetencer og indblik i pensionssektoren. Har du derudover erfaring med politiske processer, vil det være en stor fordel.

 

Du vil få en central rolle i vores kontor og vil komme til at bidrage til ledelsen i kontoret både i en faglig og personalemæssig sammenhæng. Du skal have blik for og lyst til at arbejde med den løbende udvikling af både medarbejdere og opgaveløsning.  Og det er vigtigt, at du er god til at skabe relationer til interne og eksterne parter, og at sætte dem i spil i opgavevaretagelsen.

 

Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os, at du bliver motiveret af at få et stort fagligt ansvar, en dyb indsigt i virksomhedernes forretningsmodeller og de tilknyttede risici, kendskab til den finansielle regulering og en stor kontaktflade til branchen.

 

Du har et godt og bredt kendskab til Solvens II reglerne og praktisk erfaring fra sektoren, gerne i forhold til passivsiden, risikostyring, opgørelse af solvenskapitalkravet og andre centrale områder. Du bliver en vigtig sparringspartner for de øvrige kollegaer i forbindelse med vurderingen af de konkrete virksomheders risici og virksomhedernes efterlevelse af den gældende lovgivning. Vi forventer derfor, at du formår at sætte dit kendskab til branchen og dine analytiske færdigheder i spil i forhold til kontorets større opgaver og i forhold til udviklingen af de andre medarbejdere i kontoret.

 

Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

 

1. Du er en dygtig analytiker

Du er analytisk skarp og arbejder struktureret med sans for detaljen. Du har en god dømmekraft.

 

2. Du driver processer og er resultatorienteret

Du har en god energi og tager ansvar for processer og resultater i forbindelse med opgaveløsning.

 

3. Du har gode samarbejdsevner

Du er nysgerrig, har en åben og positiv tilgang og er ikke bange for at stille spørgsmål. Samtidig føler du dig motiveret af forskelligartede opgaver, og af at få sat forskellige kompetencer i spil i gennem samarbejde om opgaveløsningen, herunder med kollegaer med anden faglig bagrund end din.

 

4. Du har lyst til at arbejde i et højt tværfagligt og politisk miljø

Du motiveres af at arbejde i et tilsynsfagligt miljø med kollegaer, der ikke nødvendigvis har de samme faglige og erfaringsmæssige kompetencer som dig. Og af at arbejde i et miljø, hvor der hele tiden er behov for at tænke både interne og eksterne interessenter ind i opgaveløsningen.

 

Vi forestiller os derudover, at du har en baggrund som cand.act eller lignende og har indgående kendskab til sektoren.

 

Hvilke opgaver skal du især løse?

Du vil indgå i et kontor, der består af både jurister, økonomer og aktuarer og du vil få engagerede kolleger, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø. Din hverdag vil foregå i et hus, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø.

 

Arbejdet indebærer en bred kontakt til tilsynets øvrige kontorer, de virksomheder, som er under tilsyn og andre relevante interessenter, herunder det politiske system, så det er vigtig du trives i en opsøgende rolle

 

Du vil få god indsigt i en række spændende forhold på tværs af sektoren, og du kommer til at deltage i tilsynsopgaverne. Det indebærer bl.a., at du med udgangspunkt i virksomhedernes forretningsmodeller og de tilknyttede risici kommer til at deltage i vurderingen af virksomhedernes centrale aktuarmæssige og økonomiske forhold, risikostyrings-setup samt ledelses- og beslutningsstrukturer. 

 

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest. Startdato er snarest muligt.

 

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe-, skak- og badmintonklubber.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via Søg-knappen senest den 13. august 2020. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser inkl. resultater og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Line Bergmann på 33 55 84 45.

 

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-partner Carsten Andersen på 91 33 70 02.

 

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk særligt under rubrikken Karriere. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

 

Hvem er Finanstilsynet?

Finanstilsynet er en styrelse under Erhvervsministeriet. Vi arbejder for, at borgere og virksomheder har tillid til den finansielle sektor og de finansielle markeder. Det gør vi blandt andet ved at føre tilsyn med, at banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter overholder eksempelvis forbrugerbeskyttende regler. Vi udarbejder også lovgivningen. Og vi samarbejder internationalt for at være på forkant med udviklingen og sikre de danske virksomheders finansielle produkter. Finanstilsynet er et stærkt lærings- og videnshus med ca. 380 medarbejdere, der ligger på Østerbro i København med FN Byen og de nye kvarterer i Nordhavn som naboer.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Kontakt
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-07-2020
Udløber
13-08-2020
Kviknummer
LJA-80637405
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og bank, Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce