Vi søger en tandlæge , der har lyst til både ledelses- og tandfaglige opgaver i Rødovre Kommunes Tandpleje
Brænder du for det pædodontiske og forebyggende arbejde med mål om at fremme den orale sundhed både på klinisk og ledelsesmæssigt niveau, så er det dig vi leder efter.
Tandplejen foregår på centralklinikken Tandplejehuset med syv klinikker, tandreguleringsafdeling og dentallaboratorium. Derudover har vi fem decentrale skoletandklinikker og fire plejecentre.
Vores grundlag er knapt 9600 børn/unge og 300 borgere i Omsorgs- og Specialtandplejen.
Tandplejen arbejder ind i et helhedstænkende sundhedsperspektiv for at kunne støtte borgeren i et sundere valg.
Vores fagsystemer er TMT, Romexis, Onyx, Sbsys, KMD Opus
Som souschef arbejder du med de kliniske tandlægeopgaver i både børne-unge og i omsorgs- og specialtandplejen. Sammen med overtandlægen bliver du også en del af tandplejens ledelse.
Det en vigtig del af dit arbejde at medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medinddragelse og udvikling af et højt fagligt niveau er i fokus, så vi sammen skaber en tandpleje i særklasse.
Din profil
Vi forventer, at du:
- er uddannet tandlæge med mindst fem års erfaring
- har bred klinisk erfaring inden for den kommunale tandpleje
- har erfaring med og/eller stor lyst og interesse for ledelse
- har høj faglighed og ansvarlighed
- har fokus på det forebyggende arbejde
- vægter det kommunikative og relationelle i borgerkontakten
- er en engageret kollega, der værdsætter sparring og udvikling
- har gode samarbejdsevner og arbejder løsningsorienteret
- kan motivere andre og har en positiv tilgang til hverdagens udfordringer
- brænder for helhed og tværfaglighed.
Derfor skal du vælge os
Rødovre Kommunale Tandpleje er en spændende arbejdsplads, hvor kulturen er præget af læring og udvikling. Vi har en hverdag med nuancerede arbejdsopgaver, plads til nytænkning og medindflydelse. Du får 28 professionelle, engagerede kolleger og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Tandplejehuset har desuden været igennem en gennemgribende renovering.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte overtandlæge Pernille Hess på mail: cn27207@rk.dk eller på telefon: 30 76 75 81.
Arbejdssted: Tandplejen, Rødovrevej 125.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 13. december 2020. Klik på knappen Ansøg online/Søg jobbet for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler 17. december 2020.
Om os
Rødovre Kommune indfører røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021. Mangfoldighed ses som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.