Gem annonce

Vil du være ekspert på betalingsrettigheder og har du en baggrund som jurist, økonom eller agronom?

Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen

Syd- og Sønderjylland

Indrykket
09-07-2019
Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen
Augustenborg Slot
6400
Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-07-2019
Udløber
04-08-2019
Kviknummer
LJA-74378325
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Økonomi og regnskab

Har du lyst til at arbejde med betalingsrettigheder? Vil du være med til at sikre, at landmændene får deres tilskud til tiden og en effektiv sagsbehandling? Så har vi et indholdsrigt job i Augustenborg, hvor du får lov til at beskæftige dig med opgaver, der har stor betydning for samfundet.

 

Rådgivning og regler

Du bliver en del af Team Stab og Faglig Support i enheden Arealtilskud, hvor du i samarbejde med kolleger har følgende arbejdsopgaver:

 

  • rådgive sagsbehandlerne omkring regler og konkrete vurderinger af vanskelige sager

  • generelle opgaver vedr. kommunikation, breve og it-udvikling

  • samarbejde med regelenheder i København om udvikling af set-up for betalingsrettigheder

 

 

Betalingsrettigheder er et kompliceret område, der har stor betydning for vores kunder. Du skal derfor være med til at sikre en fortsat udvikling af området, så kunderne og sagsbehandlingen kan opnå forbedringer. Betalingsrettigheder håndteres i et it-system, hvor der ofte er brug for at du tager stilling til hvordan forskellige it-udfordringer skal håndteres.

 

Fagligt højt niveau, gode samarbejdsevner og it-kompetencer

Du har en kandidatuddannelse som fx jurist, økonom, agronom eller lignende og gerne erfaring fra anden offentlig myndighed, landbrugsrådgivning eller lignende. Du er skarp og kan gennemskue endog meget komplekse problemstillinger, har rigtig gode it-kompetencer og gode kommunikationsevner.

 

Du forstår at samarbejde med kolleger fra mange forskellige områder, tager initiativ, holder kursen, har overblikket og bevarer roen, selv i en travl og omskiftelig hverdag. Du har energien og modet til at udfordre og stille spørgsmål, så vi hele tiden forbedrer os.

 

Team Stab og Faglig support en del af enheden Arealtilskud

I enheden Arealtilskud er vi ca. 130 handlekraftige og effektive medarbejdere, der administrerer tilskudsordninger og udbetalinger for mere end 6 mia. kr. om året til omkring 40.000 landmænd. Vi modtager digitale ansøgninger, og det meste af sagsbehandlingen foregår også digitalt. Vi udvikler løbende systemer og sagsgange, som kan effektivisere og forenkle de komplekse processer, så de bliver lettere for alle. Vi stiller store krav til vores medarbejdere om høj faglighed og god kundebetjening, for vi er bevidste om, at vi løser en vigtig opgave i samfundet.

 

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

 

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

 

Ansættelse sker pr. 1. oktober 2019.

 

Kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Lene Sørensen (tlf. 93597316) i uge 28 eller teamleder Kathrine M. Steffensen (tlf. 31996921) i ugerne 30 og 31.

 

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

 

Ansøgning

Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på søg stilling) senest søndag den 4. august 2019.

 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i Augustenborg i uge 33.

 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Du bliver en del af et miljø, hvor vi mestrer balancen mellem mange modsætninger og det er vi stolte af. Hos os taler vi om alt fra landbrugsstøtte og Karnov til plantesundhed og digitalisering. Hvis du tør plante dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen
Augustenborg Slot
6400
Augustenborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-07-2019
Udløber
04-08-2019
Kviknummer
LJA-74378325
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura, Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Gem annonce